Skip til hoved indholdet Min side Min side

Ny fjernvarme-formand: Vi skal sikre billig fjernvarme til flere i Svendborg

Erhvervsprofilen Bjørn Thorsen er valgt ind som ny formand i Svendborg Fjernvarme. Han ser frem til at sikre, at fjernvarmen fortsat er billig og at endnu flere i byen får glæde af den.

Efter en veloverstået generalforsamling onsdag aften står det nu klart, at Svendborg Fjernvarme skal have ny formand.

Det bliver den fynske erhvervsprofil, Bjørn Thorsen, der fremadrettet vil stå i spidsen for fjernvarmen i Svendborg. En opgave, han glæder sig til at give sig i kast med, fortæller han:

Jeg ser frem til et godt samarbejde med resten af den nye bestyrelse, direktionen og alle medarbejdere i Svendborg Fjernvarme. Vi går nogle spændende og vigtige år i møde, hvor vi skal have lagt stenene til fjernvarmens fremtid i Svendborg.

Sammen med resten af den nye bestyrelse bliver en af formandens vigtigste opgaver at arbejde videre med den plan, der er lagt for omlægningen af Svendborg Fjernvarmes produktion og udrulning af fjernvarme til flere områder.

Vi skal sikre, at vi også kan levere billig fjernvarme fremover – og at endnu flere i byen får glæde af den. Det er en opgave, jeg går ind til med et stort engagement, siger Bjørn Thorsen.

Her er den nye bestyrelse i Svendborg Fjernvarme

Bjørn Thorsen er sammen med den nye næstformand Kim Lyngbek et nyt ansigt i Svendborg Fjernvarmes bestyrelse.

Bjørn Thorsen er tidligere direktør i stålvirksomheden Ib Andresen Industri og sidder i dag som bestyrelsesmedlem i Marius Pedersen A/S, der primært beskæftiger sig med affaldsbehandling.

Næstformand Kim Lyngbek er Direktør for Forretningsudvikling i Fynsk Erhverv.

Resten af bestyrelsen i Svendborg ser ud som følger:

  • Bjarne Olsen

  • Olav Grønn Hansen

  • Mads Rasmussen

  • Thomas Jeppesen, administrerende direktør i SAB

  • Henrik Nielsen, repræsentant, Svendborg Kommune

  • Jesper Kiel, repræsentant, Svendborg Kommune

Driftstatus

Bagergade 40A

5700 Svendborg

Vagt tlf.: 6221 3321

CVR: 22113410

EAN: 5790002196416

Telefon: 6221 3321
info@svendborgfjernvarme.dk

Links