---
title: "Store planer på vej for fjernvarmen i Svendborg"
description: "Vi er i fuld gang med at planlægge etableringen af en ny varmepumpe og en stor akkumuleringstank på Bodøvej."
date: "2025-11-27"
created: "2025-11-27"
---

[Hjem](https://svendborgfjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://svendborgfjernvarme.dk/nyheder)

                [Store planer på vej for fjernvarmen i Svendborg](https://svendborgfjernvarme.dk/nyheder/store-planer-paa-vej-for-fjernvarmen-i-svendborg)

# Store planer på vej for fjernvarmen i Svendborg

Vi er i fuld gang med at planlægge etableringen af en ny varmepumpe og en stor akkumuleringstank på Bodøvej.

Det er en vigtig del af vores indsats for at fremtidssikre fjernvarmen i Svendborg - og sikre varme på vedvarende energi til endnu flere husstande.

Der er tale om en 25 MW stor varmepumpe, som skal suppleres af en ny elkedel og en akkumuleringstank.

Det vil gøre det muligt at nedbringe brugen af gas fra de nuværende ca. 35 procent til 5 procent, når anlægget står færdigt.

Med det nye produktionsapparat tager vi et stort skridt i retning af en elektrificering af varmeproduktionen. Det gør fjernvarmen mere klimavenlig, og samtidig får vi en mere robust og fleksibel drift.

                Direktør, Kent Husted Kjeldgaard

Du kan læse mere om projektet [lige her](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/61663ae9-4eb9-423f-905a-b5b0fa0321eb "lige her") - og så glæder vi os til at dele meget mere, efterhånden som planerne tager form.

![](https://svendborgfjernvarme.dk/i/MOLIRIMEDIA/6cc023d6-9c16-4d47-e620-08de2db29240?width=800)

            Del indhold
            Link kopieret
